Tagpakker

Hvad er en tagpakke?

En tagpakke er en fællesbetegnelse for et komplet, sammensat tilbud til gør-det-selv-typen, der gerne vil lægge nyt tag på huset. Ved en komplet tagpakke får du langt de fleste materialer til netop dit projekt indkøbt på en gang til en favorabel pris.

De kvadratmeterpriser, som står oplyst her på hjemmesiden, dækker over selve tagstenene. Tilbuddet på tagsten træder først i kraft, når der også købes tilbehørssten, taglægter, fuglegitter og alt, hvad der ellers hører med til en komplet tagpakke.

En tagpakke hos os vil typisk indeholde de fleste af de elementer, som benyttes efter eksisterende spær. Hvis du selv tager de fornødne mål, kan vi foretage en mængdeberegning for dig. Med udgangspunkt i disse mængder, vil vi forsøge at tilbyde de materialer, du behøver til tagprojektet.

Faldende orden

9 varer

pr. side
Loading ...
Load More ...
Faldende orden

9 varer

pr. side

Er du i tvivl om hvor stor en tagpakke du skal bruge til et tag af beton tagsten?

Find størrelsen på din tagpakke af beton tagsten her

Hvad indeholder en tagpakke?

Vi har to forskellige typer af tagpakker. Den ene er en tagpakke med betontagsten, og den anden er med tegltagsten, som er fremstillet af ler. Betontagstenen er yderst populær, fordi det er en prisbillig løsning. De klassiske lertegl er en kende dyrere, men til gengæld er levetiden længere, og så passer de perfekt til muremestervillaer og byhuse af ældre dato. Udover tagsten får du naturligvis de nødvendige tagdele, når du køber en tagpakke hos os. En typisk tagpakke kan bl.a. indeholde:

  • Undertag, undertagsstrammer og -tape
  • Taglægter, toplægteholder og -beslag
  • Rygningsbånd og klemlister
  • Skudsøm, alm. håndsøm og skruer
  • Fuglegitter, tagfod osv.

 

Lav det rette forarbejde

Når du skal vælge en tagpakke, bør du foretage det rette forarbejde. Du skal først og fremmest undersøge eventuelle servitutter i dit boligområde. Specielt hvis du har bopæl inde i byen, kan dette blive relevant. De forskellige kommuner har deres egne regler, som står nedskrevet i lokalplanen. Reglerne kan eksempelvis diktere farven på taget eller typen af tegl. Mange steder i Danmark er der oplyst en maks. glansgrad (genskin), fordi tagglans potentielt kan være til gene for naboerne.

 

Når der er kommet styr på lokalområdets reglement, er det blevet tid til at vælge tegl. Hvis du er i tvivl om typen eller farven, kan du bestille gratis tagstensprøver hos os. Vi har også mulighed for at give dig adresser i din nærhed, hvor den pågældende tagsten er blevet benyttet. Hvis den specifikke type og farve er at finde på et tag nær dig, kan du dermed køre ud og se tagstenen i en reel sammenhæng.